Falke alias Prins Valliant skal klippes og det er overhovedet ikke noget han synes er morsomt, men Sus og vi havde nået at snakke så meget om besøget hos Linda at han frivilligt gik med til klipningen, som var hans første frisørbesøg ...
Den gode vilje holdt nu ikke så længe, han ville bare ikke klippes, meeen da havde Linda altså klippet halvdelen, så der var ingen vej tilbage ....
Så var det Gaias tur, det gik nu ikke bedre, det ville hun heller ikke. Hun skulle dog kun have klippet spidserne ....
Falke skulle tilbage til vuggestuen til Lucia optog og jeg tog Gaia med hjem.... John står på mit syværelse og kigger efter os ...
Vi har en overraskelse til Gaia da hun kom hjem til os .... Hvad mon gemmer sig under det grønne klæde ....
Et fint dukkehus i 3 etager, den nederste er kælderen siger Gaia.... John viser hvordan taget kan løftes op og der kan bo nogen på loftet ...
Der er mange småting der skal undersøges, her er det en lille bitte bakke med flaconner og duftevand i små flasker ...
Så er der dækket op til kaffe og kage, dukkemor er vist blevet lidt træt.... Hun er nu mere en pyntedukke end en legedukke ...
Det er hårdt at blive husejer og så må man lige op til John og blive nusset og så er det ikke til at holde sig vågen... Jeg taler af erfaring ...
John kørte Gaia hjem og Noah og Oliver kom lige efter. Tina og Rikwin ville gerne i biografen og vi havde drengene til aftensmad og aftenhygge. Noah indtog straks dukkehuset, men denne gang blev det beboet af legofigurer og legobiler ....
Jeg ville lige prøve at lave en rundpindetaske til mig selv, her er det til pinde nr. 4.... Jeg skal have fundet på noget til de halve numre.... ½ er for lille at applikerer på den måde jeg gør det ...
Dejlige unger.
SvarSletDu kan da skrive komma 5 på dine tasker/poser :)
Ha´ en dejlig dag.
Knus