Vores værtinde og Motelejer Mette. Det kunne sagtens tænkes vi kommer igen. Tønder er et rigtig godt udgangspunkt for udflugter i omegnen.
Vi ville gerne ha set Zeppeliner museet, men da vi ikke ville stresse, sprang vi det over i weekenden, og nu lurede vi bare ved hegnet. Museet havde kun åbent i weekenden og nu var det jo mandag ... Så der var god plads på p pladsen til den lille røde ..
Når vi nu er i området ved Frøslev lejren, skal barak W6 da lige ha et besøg. I den barak hvor Amnesty International holder til, har vi boet mange gange.
Frokosten indtog vi på havnen i Kollund. Unægtelig noget andet end da æ spritter sejlede der.
Da vi kom til Christiansfeldt, blev vi enige om den skulle da lige ha glæde af vores besøg. Ingen af os havde besøgt Brødremenigedens bydel. Kirken var under renovering og det var et meget forbudt billede John tog her af kirkerummet.
En smuk brændeovn på turistkontoret.
Kirken .....
Kirkegården var en spøjs oplevelse. Mænd og kvinder lå ikke sammen, men på hver sin del af kirkegården.
Stenene forbliver itu. Ingen kopier her, kun originale sten ...
Husene i den gamle og oprindelige Christiansfeldt
Hun var bare så sød den unge pige og sikke hun kunne fortælle ....
Her valgte vi at få kaffe og smage på 2 forskellige honningkager. De kager har aldrig smagt mig, men jeg skal da lige love for det ændrede sig, da jeg smagte de nybagte. De havde deres eget bageri.
På hjørnet overfor lå også en cafe der solgte de ægte honningkager. Vi nøjes dg bare med at købe nogle med hjem. Men det var en oplevelse vi kunne ha været foruden. Lige så tørre som dem vi køber i butikkerne og smagsneutrale. Men deres bageri var også brændt, så de fik bagt ude, nok derfor.
Vores tørre honningkager ...
Fine folk havde boet på hotellet. Da der ikke var plads til flere navne , sprang vi overnatningen over,
Min souvenir ....
Det har været en pragtfuld tur, med mange gode oplevelser og bedst af alt, tid til hinanden ....