tirsdag den 16. juli 2013

Container - Maratonsydag med bål ....

 Vi har ikke træk på bilen og derfor heller ingen trailer, så med års mellemrum, lejer vi en container og får klippet haven godt ned. Her er John ved en over halvfyldt container. Vi brugte 4 dage meget effektivt i haven og kan nu slappe af ....
 Jeg brugte tirsdagen, som andre tirsdage, i selskab med Birthe og vores maratonsydage ....
Jeg ville lave nogle fødselsdagsdækservietter til børnebørnene, men havde ikke det grønne stof til græs, som jeg ville bruge og stofpuscheren havde ferie .... Men jeg fik klippet alt det andet til alle 5 dækservietter ...
 Birthe syede igen igen på sit tæppe af cowboybukser .....
 Birthes datter Cindy, mit gu´barn, tog en lur i sofaen i stuen ....
 John i køkkenet, godt igang med at lave dressing til salaten ...
Det er jo ikke bare noget der lige bikses sammen, nej 12 - 14 forskellige krydderier + det løse og en halv time senere, er der den lækreste dressing ...
 Jeg passede grillen ind imellem syningen ....
 Så er der serveret.... Vi kunne sidde ude og nyde det gode vejr ....
 Så skal der vist lige forklares noget til Cindy pigen ... Det ser meget voldsomt ud, men John er en yderst fredelig fyr, så den knyttede hånd, skyldes 1/1000 sekund fra kameraets side ...
 Da vi havde spist, lagde John an til bål og Cindy hentede is og vafler og vi hyggede nogle timer ....
 John, den fredelige, nu med økse!!!!!
 Hyggeligt er det nu med bål i haven ...
 Vi var meget, rigtig meget, omsværmet af brumbasser/humlebier. Som om vi forstyrrede dem, men de var nu meget fredelige, men hvad der gik af dem fandt vi ikke ud af ...
 Mørket sænker sig omkring bålpladsen ....
 Så er det blevet mørkt, men dejligt er det og så uden myg, det er jo herligt i sig selv ....
Da jeg ikke havde grønt stof til græs, fandt jeg mit juleslumretæppe frem. Jeg fik lavet toppen færdig.
Hvilket også var på tide, det har ligge i nogle år efterhånden ....

1 kommentar:

  1. Hvor er I altså flittige! Bliver helt svedet ved tanken om alt det havearbejde!
    Glæder mig til at se dine fødselsdagsservietter. Jeg har selv forberedt en enkelt, som jeg (måske) får arbejdet lidt på, mens jeg befinder mig alene her i skoven den næste uges tid!
    Knus til både dig, John og Birthe
    fra Annelise

    SvarSlet