lørdag den 8. september 2012

Hygge i min hule ....

Så er det første tæppe til et barn på et Grønlandsk børnehjem snart klar... Nu går jagten ind på noget pink fleece til bagsiden ... og så skal det sendes til Lotte fra Storstræømsquilterne ...

Birthe kom på besøg i min hule i dag. Hun skulle lige gøre sin Londontaske helt færdig. Lynlåsen skulle pilles ud og en sort kant skulle sys på øverst og så ellers lynlås på igen ... Jeg har også mønstret på den taske og vil prøve at sy den også... Ærger mig over jeg ikke købte mønstret på den mindste af de tasker butikken havde ... Det ville have været godt til resterne fra tasken ..

Den aften jeg skar stof til det første puttetæppe til Grønland, var mine tanker hos svigerdatteren Midori i Japan og jeg skar og skar og pludselig havde jeg skåret til næsten 2 puttetæpper, så her er nr. 2. De er ikke helt ens, der er nogle forskelle i tilfælde af at de kom samme sted hen ...

Birthe havde på messen i Roskilde set en pude hun gerne ville lave, så vi måtte i krig med papir og blyant og så tegne et mønster op .....

Her er det næsten færdige resultat. Det voldt os nogle problemer med udregningerne, men vi fandt ud af det, efter at have syet baglæns en enkelt gang ...

Her ligger så hendes 2 pudebetræk, lige klar til at få monteringspuder i. De er med lynlås også ....

Ind imellem at jeg hjalp Birthe, fik jeg også syet toppen til nr. 2 tæppe til Grønland ...
En hyggelig dag er slut og i morgen venter nye spændende oplevelser ....

1 kommentar: