Vores induktionsplade var jo revnet og derfor brugte vi grillen i haven. Lidt koldt var det og vi fik meget kylling i de dage ... John varmede mig lidt op med noget rødvin i sneen ...
Men madlavningen i kulden fik sin ende, da Lars kom og skiftede glaspladen ...
Så nu ligner vores dejlige køkken sig selv igen ...
En morgen stod der lidt fuglemad på trappen. Gaia og Falke havde lavet noget i børnehaven og også noget til fuglene på Bakkevej ...
Så er mit sjal klar til at blive klippet op....
Jeg har været på kursus med Frida som underviser. På kurset kunne Laila vise dette meget gamle tæppe fra USA frem. Ja her er en enkelt blok, håndsyet af rester vi for længst ville ha kasseret ...
Frida fortæller her om en teknik hvor vi kan quilte hver enkelt blok og sy sammen bagefter. Tæppet er syet af Helle Beck ...
En god måde at komme rester til livs ...Uhmmmmm Kirsten havde bagt til os ...
Chokolademuffins. (supergode til dessert med softice og hindbær !!)
250 g mel
1 tsk natron
225 g sukker
50 g kakao
1 tsk vanille
1 1/4 dl mælk
1 dl smeltet smør/eller margarine
2 1/2 dl græsk yoghurt
1 æg
100 g hakket chokolade efter smag(hvid, mælke, mørk )
Alt røres sammen og kommes i muffinsforme og bages ved 200 grader i ca 15 min, efter størrelse
Kan med fordel fryses. Velbekomme.
Vibeke er vist glad for at ha lavet dette fine vægstykke færdigt ...
Kirsten har lavet dette flotte tæppe, det første hun har lavet og det blev meget fint ...
Laila fik endelig lavet denne prøve, fin er den men den voldt vist lidt besvær ...
Hjemme i min hule læser John højt for mig, i mens jeg syr og stryger tøj ... Det er stunder vi begge to nyder ...
Min dejlige symaskine har det ikke så godt, så den har Morten under kærlig pleje og imens har jeg kun lånt denne lækre maskine SUK ....
Tak for en superhyggelig dag! Det er en fornøjelse, hver gang vi besøger jeres hjem og nyder godt af Johns omsorg!
SvarSletKnus, Annelise